• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Genbrugsgaveindpakning

09/10/2022 af Charlotte
Gavepose syet af en gammel dug

Jeg har tidligere vist hvordan min udgave af genbrugsgaveindpakning ser ud. Alligevel kommer der i dag endnu en variant af mine stofgaveposer. Det er efterhånden rigtig mange års siden jeg sidst har købt gavepapir. Når jeg skal give gaver bliver de enten pakket ind i papir jeg har gemt fra andre gaver eller jeg syr stofposer af genbrugsmaterialer. Den form for gaveindpakning er både billig, unik og flot.
Gamle stofduge som er gået i arv kan indimellem have pletter eller andet der gør at man ikke har lyst til at bruge dem. Den slags duge er perfekte til at sy gaveposer af. Poserne tager ikke mange øjeblikke at sy og man kan altid lave dem så de passer i størrelsen til gaven. Håbet er så at modtageren vil genbruge posen og på den måde kan den komme vidt omkring.

Gave poser pynter med rester af gamle blonde bånd

Min mormor lavede i sin tid rigtig mange lampetskærme og derfor har jeg arvet en del rester af de bånd hun brugte som pynt. Det viser at det med at gemme rester som måske kan bruges en anden gang, er noget der går i arv. Jeg har brugt nogen af mormors lampetbånd som pynt på dagens genbrugsgaveindpakning syet ud af en lyseblå dug.

Klargøring af manillamærker til et andet liv

Vedhængskortene på gaverne kan man vist kalde genbrug af genbrug. Sidste jul lavede jeg en masse flettede vedhængskort af papir fra et julekatalog ( Flettede til og fra kort ). Et par af de vedhængskort har fået nyt liv simpelthen ved at sprætte syningen op og sy ny bagside på. Dem jeg har brugt her har ikke julemotiver.

Vedhængskort klar til deres andet liv

Ja hvorfor dog smide noget ud når det kan bruges igen!

Lignende indlæg

  • Hæklede Halloween Spøgelser

    Jeg har været igang med at lave nogen hæklede spøgelser til Halloween. Vores drenge har først efterårsferie i næste uge, så vi er ikke helt begyndt på Halloween endnu, men…

  • Genbrug af gamle korkpropper
    Genbrug af korkpropper

    Jeg har igennem lang tid gemt korkpropper fra den vin vi har drukket. Det er gennem årene blevet til et par flasker! Nu hvor julen nærmer sig fik jeg den…

  • Kort lavet af genbrugte gavebånd
    Genbrug af gavebånd

    Hvis du er lidt ligesom mig, så har du herover julen fået samlet en masse gavebånd sammen. Når alle gaverne bliver åbnet så kan jeg ikke lade være med at…

Udgivet i: Kreativ genbrug Tagget: Gaveposer
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall