• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Hæklede græskar af uldgarnsrester med DIY

07/10/2018 af Charlotte

Hæklede græskar i forskellige størrelser

Til efteråret hører der græskar og da dem i vores have ikke ville vokse iår er det blevet til hæklede græskar istedet. Opskriften er en videreudvikling af den fra sidste år, jeg synes bla at det kunne være sjovt at lave striber på dem. Du kan se opskriften på mine hæklede græskar med striber længere nede i indlægget.

Græskar skal jo helst have lidt brændte farver og jeg havde en rest orange uldgarn tilovers fra den halsvarmer jeg viste i sidste uge. Udover det orange garn faldt jeg over en meget lille rest gult garn hvor der lige var nok til et lille græskar. Det gode ved projekter som det her er at man kan tilpasse størrelsen af sit græskar til mængden af garn.

Hæklede græskar af garnrester

DIY hæklede græskar med striber – lille

Hæklenål 3,5

En rest af uldgarn i en tykkelse der passer til hæklenålen. Hvis dit garn er for tykt eller tyndt kan du bare skifte størrelsen på hæklenålen.

Alle omgange sluttes med 1 km i den første fm efterfulgt af 1 lm

Efter 1. omgang skal alle masker hækles i bagerste lænke for at lave striber. Hvis du ikke vil have striber hækler du bare normale masker.

Start med at hækle 4 lm og dan ring

  1. 2 fm i hver lm i ringen
  2. *2 fm i 1. fm, 1 fm i næste*, gentag *-* omgangen ud
  3. gentag 2. omgang
  4. *2 fm i 1. fm, 1 fm i hver af de næste 2 fm* gentag *-* omgangen ud
  5. *2 fm i 1. fm, 1 fm i hver af de næste 3 fm*, gentag *-* omgangen ud
  6. 1 fm i hver fm omgangen ud
  7. gentag omgang 6
  8. gentag omgang 6
  9. *hækl 2 fm sammen, 1 fm*, gentag *-* omgangen ud
  10. gentag omgang 9
  11. gentag omgang 9
  12. Afslut med en lang tråd

Omgang 6 kan gentages flere gange hvis man ønsker et højere græskar.

Kom fyld i græskarret og sy hullet sammen med det lange tråd. Jeg har brugt en rest pladevat som fyld, men du kan også sagten bruge små stofstykker eller garnrester. Sy ned igennem fyldet i midten og træk lidt sammen. Snoren føres nu stramt uden på græskarret og der syes igen ned igennem midten. Fortsæt på den måde indtil der er så mange ‘buler’ som man synes er pænt. Hækl en stilk (se længere nede) og sy den på.

Tre hæklede græskar

DIY hæklede græskar med striber – stort

Hæklenål 5

En rest af uldgarn i en tykkelse der passer til hæklenålen. Jeg har brugt det samme garn som til det lille græskar men lagt garnet dobbelt.

Det store græskar laves på samme måde som det lille, man kan dog lave nogen ekstra 6. omgange hvis man vil have det lidt større.

Hæklet græskar

DIY stilk til hæklede græskar

Hæklenål 3,5

En meget lille rest uldgarn i en brun farve

Start med 4 lm og dan ring

  1. 2 fm i hver lm i ringen
  2. 1 fm i hver maske

Fortsæt med omgang 2 indtil man har den ønskede længde og afslut. Sy på det monterede græskar.

Man kan lave en tyndere stilk (det har jeg gjort på det gule græskar) men så skal man ikke have for mange tommelfingre. Den tynde stilk har en lidt anden omgang 1.

  1. *2 fm i 1 lm, 1 fm i 1 lm* gentag *-* omgangen ud

 

Lignende indlæg

  • Hæklede græskar

    Så har efteråret for alvor meldt sin ankomst med den ene storm efter den anden. De visne blade flyver rundt over det hele og det betyder at det er tid…

  • Taske med mormorfirkanter i blå farver
    DIY: Syning af taske med mormorfirkanter

    Jeg har syet en taske med mormorfirkanter af de blå firkanter jeg hæklede her. Tasken er lavet af noget gråt uldstof jeg havde tilovers efter at have ombetrukket nogen stole.…

  • Filt påskegås med tørklæde
    Påskegæs med tørklæder

    Jeg fik lavet lidt mere påskepynt i løbet af weekenden, denne gang er det påskegæs med tørklæder. De hvide gæs er lavet af en rest af hvidt filt. Lidt orange…

Udgivet i: Halloween, Hækling Tagget: halloween, hæklede græskar, uldgarnsrester
Mille fleur broderi på filthjerter
Julekreativ med mosgummi
Julegaveposer med broderede snefnug
Stjerner flettet med ekstra sider
Håndsyede juleklokker af perler
Advents dekoration med eukalyptus og orkideer
Hjemmelavet værtindegave af genbrugsmaterialer
Genopståelse af sidste års julekort til nye julekort
Julebroderi med restegarn på små stykker stof
Vedhængskort flettede af papirsstrimler fra et kop og kande katalog
Smukt julekort af upcyclet papir og pap
Julekort med broderi af juletræer på genbrugskarton

Copyright © 2023 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall