Jeg har været på workshop hos en lokal tekstilkunstner – virkelig spændende og inspirerende. Workshoppen handlede om stoffarvning med Indigo. Jeg har altid synes Indigo er en rigtig flot farve og sammen med de to forskellige japanske metoder vi lærte – ja så var jeg solgt.
Stoffet herover er lavet vha af en foldeteknik med det mundrette navn Ori-nui. Stoffet foldes meget nøjagtigt først som en harmonika og derefter i trekanter. Det hele syes meget stramt sammen med to sting – hvilket lyder lettere end det er. Efter 12 ganges farvning og en hel masse skyldninger er jeg ret godt tilfreds med mit resultat. Der er selvfølgelig altid nogen ting man vil gøre anderledes næste gang, men sådan er det jo med alting.
Den anden farveteknik vi prøvede kræfter med var Shibori – en meget tidskrævende process. Før man går igang med farvning af stoffet skal man have syet mønster – små sting i rækker med 0,5 cm mellemrum. Det tager sin tid men er hele besværet værd.
Når man er færdig med syningerne trækkes de stramt sammen og fæstes. Så kan farvning og skyldning begynde. Det spændende øjeblik kommer så når syningerne kan klippes op og man ser om resultatet er som man havde forestillet sig.
Jeg var ikke på forhånd klar over hvor tidskrævende Indigo farvning er men det har været utrolig spændende at prøve. Workshoppen har givet mig en masse ideer til ting jeg gerne vil prøve at lave ud af nogen af min mormors gamle slidte bomuldslagner. Det bliver ikke med Indigo farvning da det er for besværligt herhjemme men en anden slags natur stoffarvning. Vi får se om det bliver til noget.
De to stykker stof som jeg lavede på workshoppen skal jeg også have fundet på noget at bruge til. Den smalle bliver nok bare til en bordløber, vi får se.
