
Selvom julen for længst er overstået så kan man stadig nyde de gaver man fik. En af de gaver jeg bruger meget tid på i øjeblikket er bogen på billedet herover. En bog som indeholder en række forskellige japanske broderier og som man kan bruge mange timer i selskab med. Opskrifterne i bogen er beregnet til at blive broderet på stramaj eller lignende stof. Imidlertid fik jeg også vandopløseligt stramaj i julegave hvilket er oplagt at kombinere med de japanske broderier.

Stofvalget faldt på et par gamle comboybukser der var på vej i genbrugskontaineren. Det vandopløselige stramaj blev riet på lapper af jeansstoffet og så kom der gang i eksperimenterne. De japanske broderier på billedet herover er syet med 4 tråde og det er nok det resultat som jeg bedst kan lide.

Det hvide broderi på billedet herover er syet med en enkelt tråd, hvilket giver et helt andet udtryk hvilket jeg ikke er så vild med.
Spørgsmålet er nu hvad jeg skal bruge de forskellige lapper til. Der er mange muligheder og jeg er sikker på at jeg nok skal komme frem til den helt rigtige løsning i den nærmeste fremtid. Indtil videre går det udelukkende ud på at eksperimentere med de forskellige japanske broderier.