• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Leg med akrylmaling på papir

09/04/2018 af Charlotte

Jeg har været igang med at lege med akrylmaling, oliekridt, tuscher og syninger. Lidt af en underlig sammenblanding, men jeg er rigtig begejstret for resultatet. Processen i sig selv har også været meget underholdende. Desværre viser billederne ikke alle de flotte og dybe nuancer der er i det færdige resultat men det er der ikke noget at gøre ved.

Forskellige typer maling i røde og guld farver samt syning på papirUdgangspunktet er A3 ark af noget groft papir som kan absorbere malingen. Til at begynde med lavede jeg forskellige mønstre på arkene med oliekridt. Man skal sikre sig at oliekridt laget er rimelig tykt da det sørger for at den maling der senere kommer ovenpå ikke bliver absorberet. På billedet herunder kan oliekridtet ses som den orange blomst og den lyserøde prik i midten.

Udsnit af blomster arkDa jeg havde lavet de forskellige mønstre med oliekridten gik jeg igang med akrylmaling. Malingen blev blandet op med en hel del vand for at undgå alt for mange striber på papiret.

Et af de blå ark før syningerne

Efter det første lag maling brugte jeg noget guld maling ovenpå dele af arket. Guldet giver en rigtig god effekt som er svær at gengive på billeder.Blå ark med maling med akrylmalingEfter at papiret havde tørret helt tegnede jeg forskellige mønstre ovenpå med en sort tusch og en guld tusch. For at gøre papiret stærkere strøg jeg vlieseline bagpå alle arkene. De blå ark krøllede jeg derefter sammen i alle retninger for at lave papiret blødt, nærmest lidt stofagtigt. Efter krølleturen blev arkene strøget igen.

Mønstre syet på de forskellige arkTilsidst syede jeg forskellige mønstre i kontrast farver på arkene med symaskinen. Min symaskine kan ikke brodere men lidt forskelligt kan man da få ud af den.

På det ene af de blå ark valgte jeg istedet for symaskinen at prøve at brodere mønstre i hånden. Jeg syede nogen bølgelinier i gult hør og blade i både gule og hvide farver. Det tog ret lang tid at sy dem i hånden og jeg vil ikke gøre det med flere i fremtiden, men det var sjovt at prøve.

Et blåt ark med håndbroderede mønstre

Nu skal jeg så bare have fundet ud af hvad jeg skal bruge arkene til. Jeg kan forestille mig at nogen af dem vil blive brugt til at lave kort af og så må vi se hvad resten bliven til.

 

Lignende indlæg

  • Broderi på papir - sider fra gamle bøger

    Den anden dag fik jeg lyst til at prøve at lave broderi på papir. Jeg sad og bladrede lidt i nogen gamle blade fra 70'erne hvilket kan være meget inspirerende.…

  • Maling på sider fra gamle bøger

    Jeg har været igang med at male med oliemaling på sider fra gamle bøger. Da jeg lavede stencil maling på bogsider (se min indlæg om  stencil maling) opdagede jeg at…

  • Stencil maling på sider fra en gammel bog

    Stencil maling kan bruges til mange ting og i denne blog har jeg brugt det til at lave kort. Jeg har forsøgt mig med at lave et par stencils ud…

Udgivet i: Blandet Tagget: akryl maling, maling på papir
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall