• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Nyt liv til stofservietter

18/02/2022 af Charlotte
Broderi på mudservietter

For snart rigtig mange år siden arvede jeg en gammel kobolt blå dug med tilhørende stofservietter. Dengang syntes jeg farven var for stærk, men stoffet var af en rigtig god kvalitet så det blev gemt. Tanken var at dugen nok ville blive klippet i stykker til et eller andet projekt. Nu er årene så gået uden at der er sket noget. For et par ugers siden faldt jeg så over dugen og synes pludselig at farven var blevet ret interessant. Sådan ændre vores syn på tingene sig heldigvis som tiden går.

Nyt liv til gamle stof servietter

Selvom farven nu er blevet interessant igen så er en blå dug med blå stofservietter alligevel lidt for kedelig. Derfor er jeg nu gået igang med et genoplivningsprojekt. Projektet går ud på at male stencil motiver i det ene hjørne af servietterne og derefter brodere helt enkle sting ovenpå.

Simpelt broderi giver liv på gamle servietter

Stencil motiverne er malet i både helt hvide udgaver og i en grå farve. Da jeg blandede den grå maling rørte jeg bevist ikke den sorte og hvide maling helt sammen for at give lidt variation i den grå farve.

Broderi og stencil maling liver op på gamle stof servietter

Ovenpå stencil trykkene har jeg broderet med tre forskellige sting typer. Servietten her over har fået den letteste form for broderi man kan tænke sig – jeg tro det hedder spekling. Enkle sting hulter til bulder som nålen bevæger sig rundt.

Enkle broderi sting på stof serviet

Den anden type sting jeg har brugt er frie krydssting. På alle servietterne har jeg syet med to forskellige farver i den blå skala. En rigtig god måde at få brugt små rester af broderigarn.

Simpelt broderi på mundserviet

Den sidste type sting jeg har brugt er Y sting. Planen med alle tre sting typer er at der ikke er nogen plan når man starter med at sy. Det hele udvikler sig som arbejdet skrider frem.

Forskellige udtryk afhængig af de valgte broderi sting

Jeg er efterhånden ved at være godt på vej med servietterne og så er spørgsmålet hvad jeg skal gøre med dugen. I øjeblikket er planen at den ikke skal males men ‘bare’ have et drys af enkle broderi sting som en stribe ned i midten. Nu må vi se hvad det ender med når jeg først kommer igang.

Simple broderi sting på mundserviet

Lignende indlæg

  • Korkbordskåner beklædt af Mandala hækling
    Nyt liv til gammel korkbordskåner

    Det er altid dejligt at have gang i et overskueligt hækle projekt. Derfor har jeg endnu engang lavet et betræk til en af vores gamle korkbordskånere. Denne gang er det…

  • Kort piftet op med et par små broderier
    Nyt liv til gamle kort

    Med nytåret kommer også trangen til fornyelse og oprydning. Jeg har efterhånden lavet kort i rigtig mange år. Selvom langt de fleste kort er blevet enten solgt eller på anden…

  • Genbrug af cowboybukser

    Ideen til genbrug af cowboybukser opstod efter at jeg havde ryddet ud i børnenes tøj. De er bare vokset så meget på det sidste så ingen af deres bukser passede…

Udgivet i: Broderier, Kreativ genbrug Tagget: nyt liv, Stencil tryk
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall