• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Papir patchwork af genbrugspapir

29/01/2019 af Charlotte
Papir patchwork kort i blå farver

Jeg holder meget af papir – i alle mulige farver, mønstre og teksture. Den kærlighed betyder at jeg ikke kan lade være med at gemme papir som jeg synes er flot. Papiret kan være en kuvert, et udklip fra et blad, en tegning fra en gammel bog eller noget helt andet. Alt det papir gemmer jeg i en særlig kasse. Engang imellem kigger jeg papirkassen igennem og når det sker får jeg altid en masse inspiration og lyst til at lave nye ting. De kort som jeg vil vise idag er et resultat af et kig i papirkassen.

Papir patchwork kort med lyn og musling

Patchwork er jo som regel nogen man laver af stofrester, men hvorfor ikke prøve med papirrester istedet? Kortene her er lavet af 2,5 x 2,5 cm firkanter der er syet sammen med zigzag. Jeg har syet forskellige billeder ind i patchworken, herover feks en musling og lidt lyng.

Tråden firkanterne syes sammen med kan man jo lege lidt med. På lyngkortet er det en lyserød metaltråd der virker rigtig godt sammen med lyngtæppet.

Papir patchwork kort med fisk

Papir patchworken er næsten udelukkende lavet af genbrugsmaterialer. Firkanterne og billederne er lavet af udklip fra gamle blade og bøger. De fleste af de kort som patchworken er syet på er skåret ud af genbrugskarton fra indpakningsmaterialer. Alt i alt betyder det at det kun er sytråden der ikke er et genbrugsmateriale.

Papir patchwork kort i blå og grønne farver

At lave kort med papir patchwork er en leg med farver der kan give mange forskellige udtryk. Jeg er selv ret vild med kortet med agurkeskiverne som jeg synes er virkelig sjovt

Papir patchwork i pink og blå med en ræv

Patchworken er syet på et stykke ‘affaldspapir’ før det endelige resultat er syet på kortet. Det betyder at alle syningerne er gemt i det færdige kort. Alle kortene er dobbelt kort i størrelsen 15 x 10 cm.

Papir patchwork i grå og grøn med blomster

Istedet for at sy tegninger eller billeder ind i patchworken så kan man sy dem ovenpå. Kortet herover har fået et par blomster syet på. Blomsterne er klippet ud at et billede af et blomstrende træ.

Man kan blive helt afhængig af at lave patchwork kort. Derfor er jeg kommet til at lave en del flere kort end jeg selv kan bruge og kortene her vil derfor blive lagt i shoppen hvis du har lyst til at købe nogen af dem.

Lignende indlæg

  • Påskeæg klippet af en tereklame
    Flere påskeæg klippet af genbrugspapir

    Disse genbrugspåskeæg er klippet ud af en tereklame fra et madmagasin på samme måde som æggene her. Papiret reklamen var lavet af var ret kraftigt og med en mat finish…

  • Notesbog lavet af genbrugspapir
    Notesblok lavet af genbrugspapir

    På trods af at vi skulle leve i det papirløse samfund synes jeg bunken af genbrugspapir bare vokser og vokser. Breve børnene får med hjem fra skole, breve fra banken…

  • Papir patchwork kort af genbrugs materialer
    Cirkel Papir Patchwork

    Kreative projekter udvikler sig tit til nye projekter - det gælder også mit papir patchwork projekt. Tilbage i januar lavede jeg papir patchwork kort af genbrugspapir. Kortene udviklede sig helt…

Udgivet i: Håndlavede kort, Kreativ genbrug Tagget: håndlavede kort
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall