• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

String Art brugt til bordkort

03/01/2018 af Charlotte

Så er hverdagen så småt ved at indfinde sig efter julens mange hyggestunder. Vores juletræ holdt desværre ikke helt til helligtrekonger i år. Efter et voldsomt nålefald røg træet ud igår og så kunne vi ligeså godt fjerne resten af pynten på samme tid. Det har været en dejlig jul, men det er også altid rart at starte på en frisk i januar.

Min søster fyldte 50 år fornylig og i den forbindelse bad hun mig lave bordkort til festen. Jeg fik hele to dage til at lave bordkortene så der var ikke meget tid til overvejelser mht design. Jeg valgte at lave kort med små String Art cirkler på da de er ret hurtige at lave.

Jeg brugte de samme ruller af bomuldsgarn som jeg tidligere har lavet julepynt af her. Ideen var at lave en sort karton kvadrat (4 x 4 cm) og sy et simpelt String Art mønster på den. Det sorte karton stykke blev så limet på et hvidt stykke karton hvor på navnet kunne skrives.

Selve syningen er ret let. På bagsiden af det sorte stykke karton tegnes en cirkel der er lidt mindre end karton stykket. For at lave kransene på kortene herover er cirklen først delt i kvarte og derefter er hver af de 4 dele igen delt i 3. Ved hver af markeringerne laves et lille hul (12 ialt). Så er det igang med at sy. Først syes fra hvert hul til det tredje (springe to huller over). Når det er gjort fra alle hullerne gentages det hvor man istedet kun springer 1 hul over.

Til String Art cirklerne herover skal den tegnede cirkel bag på kartonen deles op ligesom beskrevet før. Ved syningen springes først 4 huller over og derefter 2 huller.

Kortene herover er igen lavet med den samme cirkel men nu er der ved syning sprunget hhv 1 hul og 2 huller over.

Tilsidst lavede jeg nogen kort hvor jeg delte cirklen op i flere dele som det kan ses herover. Jo flere huller man laver jo pænere bliver billedet. Det skal jo så siges at der er en fysisk begrænsing f.eks. vil det ikke være muligt at lave flere huller på dem herover da de vil komme for tæt på hinanden.

Det er første gang jeg har lavet String Art, og det er helt sikker noget jeg skal prøve igen.

Lignende indlæg

  • Guide til hækling af mormorfirkanter

    Jeg er begyndt at eksperimentere med at hækle mormorfirkanter efter at have hæklet grydelapperne her. Jeg er kommet frem til en opskrift som jeg synes giver et godt resultat og…

  • Til og fra kort til alle julegaverne

    December går altid så hurtig og før man ved af det skal alle gaverne være på plads. I år er mine til og fra kort blevet lavet af billeder fra…

  • String art blade syet oven på kort for at skabe 3D effekt
    3D kort med string art

    Kortet her er min udgave af et 3D kort. Selve kortet er som altid lavet af genbrugskarton, karton som er upcyclet istedet for at blive smidt ud. Som dekoration har…

Udgivet i: Kreativ genbrug Tagget: Bordkort af string art, Håndlavede bordkort, string art
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall