
Disse julekort er skabt af gamle bogomslag, brugte julekort og garnrester. De forskellige materialer er sammen blevet til små julecollager med masser af karakter. Kortenes base er lavet af aflagte bogomslag som giver den stivhed der er nødvendig for at undgå at den stramme omvikling af garn bøjer kortet. De slidte gamle bogomslag titter på nogen af kortene frem. De varme brune toner og spor af alder giver kortene en rustik og autentisk stemning.

Motiverne kommer fra gamle julekort. På kortet herover er det f.eks. en krans af røde bær der danner et klassisk juleudtryk. På den måde tilfører de gamle illustrationer lidt nostalgisk. Motiverne er indrammet af garn i forskellige kvaliteter som er viklet rund om kortet og danne er ramme.








Det jeg godt kan lide ved denne type projekter er, at næsten alle materialer er genbrugte. Et gammelt bogomslag, et gammelt julekort og de sidste meter garn fra et tidligere projekt kan tilsammen blive til noget nyt og smukt. Det handler ikke om at købe flere materialer, men om at se mulighederne i det, man allerede har.


