• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Forskellige typer broderi med uldgarn på papir

08/07/2018 af Charlotte

Den anden dag faldt jeg over noget broderiuldgarn som jeg engang har arvet fra min mormor. Det gav mig lyst til at brodere på papir men da jeg tidligere kun har broderet korssting var der brug for at lære noget nyt. En af min mormors gamle broderibøger var behjælpelig med instruktioner til mange forskellige sting så der var nok at tage fat på.

Broderi med uldgarn på billedeSom forsøgspapir valgte jeg et billede af kirsebær fra en reklame. Ideen var at brodere ovenpå nogen af kirsebærene og lade de resterene stå som de var og på den måde få en sjov kontrast. Broderi med uldgarn på papir er måske ikke den helt oplagte kombination da uldgarnet let kan rive papiret itu. For at undgå iturevet papir har jeg forstærket papiret med et par lag tape på bagsiden.

Mormors gamle broderibogJeg valgte fire forskellige sting fra min mormors broderibog så kirsebærene kunne få hvert deres særpræg. Til at begynde med er alle stilkene syet med kædesting.

Lyst kirsebær i fransk broderiDet lyse kirsebær foroven er syet med fransk broderi og det mørke er dobbelte tungesting. Begge sting er typer jeg aldrig har prøvet før men som jeg synes tager sig godt ud i uldgarn.

Sådan syr man kontursting med orientalske snoningerDet lyse kirsebær til venstre er syet med et sting som jeg aldrig havde hørt om før. Kontursting med orientalske snoninger. Jeg må indrømme at jeg er blevet ret fascineret af de orientalske snoninger og jeg er allerede igang med endnu et projekt hvor de har hovedrollen. Det drejer sig igen om broderi med uldgarn på papir og motiverne er forskellige dyr. Forhåbentlig kan jeg snart vise det hvis det falder rigtig ud.

Hvad skal jeg så bruge de broderede kirsebær til? Jeg ved det ikke endnu så hvis du har nogen ideer så lad mig det endelig vide. Ellers er det vel lidt ligesom en gammeldags navneklud – et øvestykke – dog i en noget simplere udgave.

Lignende indlæg

  • Forskellige typer maling og syning på papir
    Leg med akrylmaling på papir

    Jeg har været igang med at lege med akrylmaling, oliekridt, tuscher og syninger. Lidt af en underlig sammenblanding, men jeg er rigtig begejstret for resultatet. Processen i sig selv har…

  • Broderi på papir - sider fra gamle bøger

    Den anden dag fik jeg lyst til at prøve at lave broderi på papir. Jeg sad og bladrede lidt i nogen gamle blade fra 70'erne hvilket kan være meget inspirerende.…

  • Upcycling af en kuvert og lidt karton
    Flere kort med broderi på upcyclet papir

    Der er efterhånden gået lang tid siden det sidste indlæg her på bloggen. Arbejde hjemmefra samtidig med hjemmeskole for to drenge har ikke givet meget fritid. Men lidt er det…

Udgivet i: Broderier, Kreativ genbrug Tagget: Broderi på papir
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall