Dansk sommer rimer på hvide sandstrande, blå himmel og lyserøde hybenrose blomster. Jeg ved godt at hyben er en invasiv art, men derfor kan man vel godt nyde synet af dem alligevel. For et par års siden delte jeg min opskrift på hybenrose saft og denne gang har jeg (udover saften) også lavet gelé. De lyserøde rosenblade giver en fantastisk farve til både saft og gelé – og derudover får man en dejlig parfumeret smag. Dansk sommer på glas!
Min rosen gelé er lavet ved at koge 1/2 liter rosenblade med 1/2 liter vand og 1 stk citronsyre. Når det har kogt i ca. 10 min sies bladene fra og saften bringes i kog. Til den kogende saft tilsættes 1 spsk sukker blandet med 1 spsk geleteringsmiddel. Når det har kogt et par minutter tilsættes 375g sukker og det skal også koges et par minutter. Det hele hældes på skoldede glas og nyder når det er stivnet.