• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Sommerhus sysler af forskellig art

10/07/2022 af Charlotte
Roseneddike til sommersalaten

Så er det blevet sommerferie og dermed tid til sommerhus sysler. Vi er lige i slutningen af sæsonen for klitroser så vi har været igang med at plukke løs.

Klar til rosensaft og eddike

Jeg har tidligere vist hvordan vi altid laver rosensaft ud af de flotte pink kronblade. Der går ikke en sommer uden at vi er nød til at lave en portion af den saft. I år har jeg derudover eksperimenteret med roseneddike.

Klitroser lavet til eddike

Roseneddiken er super enkel at lave. Et glas fyldes op med rosenblade og derefter fyldes der op med hvid husholdningseddike. Efter lidt tid bliver eddiken flot pink og den passer rigtig godt til en skålfuld sommersalat.
Gammel støbejernsgryde som potte for krydderurt

Flere af vores sommerhus sysler går ud på at prøve at dyrke krydderurter i den meget sandede jord. Udover at jorden ikke har meget næring er området også velbesøgt af rådyr. Rådyrene er hyggelige, men spiser det meste af hvad man prøver at få til at gro. Jeg tænker at mynte tæt på huset nok ikke har interesse for rådyrene – vi får se. Mynten er plantet i en meget gammel støbejernsgryde som har fået slået hul i bunden. Gryden gør at mynten ikke breder sig ud over det hele, men vi må se om den får vand nok når vi ikke er her.

Min søns alkoholfri mojito

Mynten fristede min søn til at lave mojito, altså den alkoholfri udgave. Hans opskrift er to lime skåret i både og mast sammen med 6 tsk sukker og en håndfuld mynte. Tilsidst blev der fyldt op med knust is og danskvand. Mojitoen er faktisk ret forfriskende på en varm sommerdag.

Gammel cykelkurv brugt til at plante krydderurter i

Tilsidst har vi prøver at plante krydderurter udenfor rådyrenes rækkevide ved at hænge dem op. Det har vi gjort ved at plante dem i en gammel flettet cykelkurv. Cykelkurven hænger nu på siden af skuret så må vi se om det virker.

Genbrug af gammel cykelkurv

Lignende indlæg

  • Udklip fra turistmagasiner som baggrund til stringart broderi
    Sommerhus sysler

    Vi har de sidste tre uger været i sommerhus og ligesom sidste år har jeg hygget mig med at brodere på udklip fra det lokale turistmagasin. I år har jeg…

  • String Art brugt til bordkort

    Så er hverdagen så småt ved at indfinde sig efter julens mange hyggestunder. Vores juletræ holdt desværre ikke helt til helligtrekonger i år. Efter et voldsomt nålefald røg træet ud…

  • Barselsgave og garnrester
    Barselsgave af garnrester

    En af vores nevøer venter barn til marts og så skal der jo laves en barselsgave. Når ens børn er blevet for store til at man kan lave ting til…

Udgivet i: Blandet Tagget: krydderurter
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall