• Forside
  • Om Kreative Tanker

Kreative tanker

En blog om leg med genbrugsmaterialer, garn og meget mere

Vaser og urtepotteskjulere af genbrugsmaterialer

29/10/2018 af Charlotte

Genbrugt brødform

Jeg elsker at fylde huset med blomster og potteplanter og derfor er det skønt at have et udvalg af vaser og urtepotteskjulere. Men jeg gider ikke bruge penge på at købe flotte vaser og nye skjulere. Idag vil jeg derfor vise et par genbrugsideer til urtepotteskjulere og vaser til havens blomster.

Efter mange års flittig brug var vores rugbrødsform efterhånden så slidt at brødet ikke længere kunne komme ud i et stykke. Efter at have købt en ny brødform har den gamle fået en omgang sort maling så slidet ikke kan ses. Den sorte maling er den slags der kan bruges til at skrive med kridt på. Det betyder at man kan tegne f.eks. Halloween eller jule motiver på hvis man får lyst. Den nye genbrugs urtepotteskjuler passer perfekt til tre små planter og jeg er ret glad for den.

Æble gele af vildeæbler og rosmarin

Vasen som ses på billedet med min æble gele har jeg brugt rigtig meget iår. Egentlig indeholdt den et stort starinlys jeg fik i julegave sidste år. Efter at lyset var brændt ned synes jeg det var synd at smide glasset ud og det passer perfekt som en vase Det er faktisk ikke så svært at rense et glas hvor der har været starin i. Kog lidt vand og kom det i en skål. Dyp glasset i skålen uden at få vand indeni glasset og lad det stå i 5 minutter. Hjælp så starinen ud med et stykke køkkenrulle eller avis. Forsæt indtil glasset er tomt og tør så grundigt efter med et stykke køkkenrulle som kan suge starinen til sig. Jeg er rigtig glad for den enkle vase som passer til både vilde og have blomster.

Vase lavet af en genbrugt brun flaske

Den lille brune vase med ærteblomsterne er en flaske som har indeholdt vaniljeessens. Flasken passer rigtig godt til f.eks. ærteblomster som ihvertilfælde fra min have ikke har så lang en stængel og som man kun kan plukke en håndfuld af af gangen.

Gammel potte opfrisket med sort spraymaling

Man kan jo også bare nøjes med at opdatere sine gamle urtepotteskjulere. Den genbrugs urtepotteskjuler du kan se herover havde efterhånden mistet sin farve og så ikke så pæn ud længere. Den har fået en omgang spraymaling og er nu fin igen så den kan komme tilbage i stuen. Spraymaling er ikke noget jeg vil bruge igen, der er ikke meget maling i en flaske og man kan ligeså godt male den på normal vis.

Lignende indlæg

  • Taske og pung lavet af gamle cowboybukser og mormorfirkanter
    Mere genbrug af cowboybukser og flere mormorfirkanter

    Jeg har indtil flere gange skrevet om både mormorfirkanter og genbrug og nu gør jeg det igen. Stof fra et par gamle cowboybukser er et rigtig godt material som kan…

  • Korkproppe bordskåner
    Bordskåner af korkpropper og garnrester

    Jeg har efterhånden fået samlet en del korkpropper sammen til det helt rigtige projekt. Ideen til det helt rigtige projekt er imidlertid udeblevet og derfor har jeg nu brugt nogen…

  • Net syet af gamle cowboybukser og uldmormorfirkanter
    Indkøbsnet af upcyclede cowboybukser og sommerferie

    Så er sommerferien begyndt her i huset. Sommer har det jo været i rigtig lang tid, men nu har vores børn også fået ferie. Sommerferien betyder at der bliver meget…

Udgivet i: Kreativ genbrug Tagget: genbrug
Broderier på genbrugskort
Genbrugskort med cirkel tema
Patchwork som dækning af reklame
Farvede papirfirkanter bliver til kort
Festligt kort til konfirmationen
Påskeæg af genbrugspapir i grønne farver
Broderede blomster på kort i akvarelfarver
Forskellige papirsstjerne af genbrugspapir
Karklud hæklet af garnrester
Akvarelmaling, franskeknuder og en sort tusch giver kortet her et anderledes look
Kort dekoreret med broderi og akvarelmaling
Håndlavede kort dekoreret med hjemmelavet papir
Sweater strikket af garnrester i forskellige farver og kvaliteter
Hæklede takser med bambus håndtag
Kort med broderede blåbær
Korsstings sommerfugle på genbrugskort
Upcycling, broderi og en forårshilsen
Patchwork af genbrugsbroderi med udklip fra et blad

Copyright © 2025 Kreative tanker.

Omega WordPress Tema af ThemeHall